Under "Søer/Orner" - "Afgang" - "PigVision" registrerer du afgange på alle typer stamdyr i besætningen. 

Vær opmærksom på, at det ikke er muligt at få en oversigt over afgåede dyr, der tidligere er indtastet i dette registreringsvindue. 

Oversigten over alle afgåede dyr, finder du ved at gå til "Søer/Orner" - "Dyr" - "PigVision" - "3 Afgåede dyr". 

Ved at indtaste et dyrenummer på en so med en tidligere afgang, kommer soen frem, og du kan derved rette i afgangsoplysningerne på denne.


I kolonnen "Type" vælger du i dropdownmenuen, hvordan soen er afgået. 

I kolonnen "Årsag" kan du koble en årsag på afgangen, og du ser de mulige årsager ved at klikke på "F5" eller på ikonet "Søg". Du vælger årsagen ved at dobbeltklikke på denne. 

Under "Generelt" – "Årsagsopsætning", vælger du hvilke årsagskoder, du vil benytte til afgangstyper.

Eksportér stamdyr data

Når du sælger tomme eller drægtige dyr kan du eksportere deres sokort. 

OBS: Data på diegivende søer kan ikke eksporteres. 

Kopier layoutet ved at gå til "PigVision" - "Kopiere" og navngiv layoutet såsom "Eksport"
Klik på ikonet "Layout setup" og gå hen under fanebladet "Special funktion"


Vælg "Eksport" og klik "Ok"


Vælg derefter en afgangsdato og klik "Ok", hvorefter du kommer tilbage til selve registreringsvinduet "Afgang"


Indtast derefter dyrenummeret/dyrenumrene, som du ønsker at eksportere og tast "Enter", hvorefter programmet selv udfylder afgangsdato (den du indtastede før) og afgangsårsagen "Solgt". 


Når du har indtastet de aktuelle dyr, som du ønsker at eksportere, klikker du på "Eksport"-ikonet, hvorefter computerens stifinder åbner og du gemmer filen på dit C-drev og klikker "Ok".

Derved er stamdyrene eksporteret, de har fået en afgang i besætningen og du kan sende filen til køberen af dine stamdyr.



Eksportér data til kunder uden Pigvision

I tilfælde af, at din kunde ikke har PigVision og du har solgt gylte til kunden, kan du fremsøge dyrene i løbebilledet/løbelisten. Herefter trykker du CTRL + E og listen eksporteres til et Excel dokument. 

Dette kan du gemme (som CSV fil) og sende til kunden.