Gruppekortet er en liste over alle drægtige søer, som inddeles i løbegrupper. På gruppekortet kan du vælge at se, hvornår arbejdsopgaver som brunsttjek, drægtighedstest, vaccination, huld-vurdering og lignende, skal foretages i løbet af søernes drægtighed.

Når du vil benytte gruppekortet, er der forskel på, om du åbner menupunktet første gang eller senere. Derudover er der også mulighed for at oprette dine egne arbejdsopgaver/selektioner.


Første gang du åbner menupunktet "Gruppekort"

De arbejdsopgaver, som du gerne vil benytte i forhold til gruppekortet, skal vælges til som selektioner, hvorved du får vist datoen for de forskellige arbejdsopgaver i forhold til løbegruppen/løbegrupperne. Derfor skal du første gang aktivere, hvilke selektioner du vil benytte.

Dette gør du således: 

  1. Gå til "Management" – "Gruppekort".
  2. I vinduet kan du se en liste over standard selektioner. Her sætter du flueben ud for den selektion, som du ønsker at benytte. 
  3. Tryk efterfølgende på ikonet "Opsætning".
  4. Dermed åbnes et nyt vindue, hvor du ser selektionens opsætning. Her kan du rette i standard selektionen. I dette eksempel vil søerne få en drægtighedstest 28 dage efter "hændelsestype", som i dette tilfælde er "Løbning".

    Du kan ændre "Start dag" og/eller "Slut dag", hvis du ønsker at søerne skal forekomme på gruppekortet før eller senere end kontrol dagen.  

  5. Når selektionen er accepteret, kan du lukke vinduet. Derved har du aktiveret selektionen til gruppekortet. "Drg. test 4 uger" kan nu ses øverst på listen med koden 4.

    Hvis ikke der er et flueben i kolonnen "Vis på gruppekort" gøres dette.

  6. Gentag nu aktiveringen af de øvrige kolonner, som du ønsker skal vises på gruppekortet.
  7. Ved at benytte "Layout setup" kan du tilføje kolonnen "Dyrfilter". Hermed kan du se, om der er koblet et filter på selektionen, så denne kun gælder for et bestemt læg eller andet.



  8. Luk vinduet, så vinduet med gruppekortet er åbnet.
  9. Hvis du senere ønsker at vælge flere selektioner til eller fra, kan du trykke på ikonet "Opsætning" (punkt 3) og følger punkterne igen. 


Selve gruppekortet

    Når du har aktiveret en eller flere selektioner, kan du opsætte og benytte selve gruppekortet. 

  1. Gå til "Management" – "Gruppekort".
  2. Gruppekortet åbner, hvor du ser en liste over alle drægtige dyr i besætningen.
  3. I eksemplet her, vises nu nummeret på løbegruppen, som dyret er placeret i og hvad løbeperioden er. 
  4. Øverst i vinduet kan der nu vælges, hvilken løbegruppe, som gruppekortet skal vises for. Indtast løbegruppenummeret direkte i "Udvalgte" eller tryk på ikonet "Søg" får at få vist de mulige valg.

    Her er valgt løbegruppe 35 som har 45 dyr.

  5. Nu kan gruppekortet vises eller udskrives direkte, som enhver anden udskrift i PigVision.


Valg af øvrige oplysninger på udskriftet samt øvrige layout muligheder:

  1. Ved at trykke på ikonet "Layout setup"kan oplysninger om soen tilføjes/fjernes fra standard layoutet i PigVision. Specielt under fanen "Udskriv", kan det være relevant med nogle få tilpasninger:
    • I stedet for datoen for kontrol dato, kan du blandt andet vise "Ugenr."
    • I kolonnen "Stil" kan du vælge om feltet skal fremhæves, udskrives som et tomt felt og andet.