Hvis du registrerer årsager for døde pattegrise, kan du benytte en analyse for døde pattegrise.
Analysen tager udgangspunkt i en given periodes registreringer af døde pattegrise. Uanset om du anvender "Døde pattegrise", hvor grisene er registreret på søerne, eller puljeindtastninger i "Døde pattegrise grp.", kan analysen anvendes.
Du finder analysen ved at gå til “Analyse Søer” - "Døde pattegrise".
Analysen giver dig mulighed for at få et overblik over de hyppigste årsager til din pattegrisedødelighed indenfor en given periode. I eksemplet nedenfor er der valgt en brugerdefineret periode øverst til venstre, samt at hændelser skal inddeles i dage.
I venstre side af vinduet finder du de forskellige indstillinger såsom “Regulering andre grundlag”. Her kan du vælge at få vist en af følgende indikatorer:
- For hver dag/uge/måned
- Ugedag - her mandag til søndag
- Alder, beregnet ud fra tidspunktet for soens faring (dette er ikke muligt at beregne for "Døde pattegrise grp."-data)
- Kuld nr. - altså kuld nummeret hos den den aktuelle so (dette er ikke muligt at beregne for "Døde pattegrise grp."-data)
Som standard er den visuelle præsentation lavet som graf, men ønsker du i stedet at se analysen, som et søjlediagram, kan dette nemt ændres ved at klikke på ikonet "Graf setup", som du finder øverst i vinduet.
Her finder du "Korttype" og beslutter, om analysen skal vises, som en graf, ved at vælge "Sæt XY" eller vises som søjler, ved at vælge "Kolonne".
Hvis analysen ikke viser døde pattegrise, kan du se hvordan du løser dette her.