I PigVision kan du registrere 2. og 3. løbning - dette kan også lade sig gøre i PigVision Mobile Sows.


For at tilføje 2. og 3. løbning skal du blot registrere løbningen, for den samme so, de to kommende dage. Dog skal du vælge 

den første løbedato, således at alle 3 løbninger, har den samme dato som 1. løbning. 


Hvis der vælges de aktuelle datoer for 2. og 3. løbning, vil løbningerne være opsat som omløbninger i sokortet i PigVision. Nedenfor er der et eksempel på, hvordan registrering vil forekomme ved de 2 fremgangsmåder i appen: 

  1. So 901 er registreret med samme løbedato (D. 21-01-25) for alle 3 løbninger
  2. So 856 er registreret med de faktiske datoer for hver løbning - Derfor forekommer de på 3 særskilte linjer


 

En nem måde at registrere 2. og 3. løbning er ved at oprette filter i listen "Alle dyr". 


Klik på "Intet filter" øverst til venstre. 


Navngiv listen såsom "2. Løbning" og klik på filtreret "Sostatus". Her kan du vælge, at de søer, som skal indgå på listen, skal være drægtige. 



Dernæst klikker du på filtreret "Dage efter hændelse" og aktiverer "Løbning".
Minimum og maksimum dage åbnes, hvor du kan vælge, hvor mange drægtighedsdage søerne på listen skal have.


Klik "Udfør sortering og filtrering" for at afslutte opsætningen. 


Nu opretter du en liste for 3. løbning. Dette gøres ved at klikke på ikonet "filter" til venstre. 


Opret ny arbejdsliste ved at klikke på "+" nederst (PigVision Mobile Sows gemmer dine lister med filtreringer på enheden). 


Brug nu samme fremgangsmåde, som ved oprettelsen af 2. løbning. Når du kommer til "Dage efter hændelse" skal du sætte minimum og maksimum dage til "3" i stedet for "2".
Klik "Udfør sortering og filtrering" når du er færdig. 


Du kan nu åbne dine arbejdslister "2. Løbning" og "3. Løbning" via ikonet "Filter" til venstre, hvor du kan registrere alle løbninger ved at klikke "Vælg" øverst til højre. 


Vælg søerne, som er løbet 2. eller 3. gang, ved at trykke på dem enkeltvis eller klik i den øverste cirkel for at vælge alle.

Klik "Indtast 3 dyr" nederst, for at registrere løbningen. 


Klik nu på "Løbning" øverst. 


Vælg datoen for 1. løbning eller tryk to gange "-", da der er tale om 3. løbning her.  

Når du er færdig med at indtaste oplysninger, klikker du "Gem løbning" nederst. 



Nu er 3. løbning registreret for de valgte søer.