Gå til startskærmen og klik på "Fravænning". I fravænningslisten finder du en liste over diegivende søer, som du kan udvælge til ammesøer. 


Hvis du ønsker at finde en so, som har været diegivende i eksempelvis 21 dage, kan du opsætte et filter for "Dage i status" og klikke "Udfør sortering og filtrering" for at sortere listen efter antal diegivningsdage. 


Du kan nu finde den so, som du ønsker skal være en ammeso. Klik for at vælge soen og registrer fravænningen af soens pattegrise.


I det orange område i toppen kan du se informationer om faringen og hvor mange pattegrise soen har lige nu.


Du kan nu lave en delvis fravænning ved at angive antallet af fravænnede grise. I eksemplet nedenunder vil soen ende med at have 6 grise tilbage, når fravænningen er gemt. 


Ved "Ammeso" kan du aktivere knappen, så denne er længst mod højre, for at beholde soen i farestalden som diegivende.


Tryk "Gem fravænning".