Introduktion
I Pigs Monitoren er det muligt at lave indstillinger til MSM Sows. Dette er blandt andet benchmarks, egenskaber, mål og format.
Pigs Monitor
Du åbner Pigs Monitor inde i MyAgroVision og finder den under menuen Programmer.
Startskærmen for Pigs Monitor åbner. Afhængig af hvilke rapporter du har adgang til vil dette billede variere.
Herefter kan indstillingerne åbnes ved at klikke på ikonet i venstre nederste hjørne.
På billedet herunder kan de forskellige indstillingsmuligheder ses. I toppen ses de forskellige indstillingsmuligheder i form af faner.
Herunder finder du en beskrivelse af de forskellige menuer.
Sammenligning
I menuen Sammenligning er det muligt at opsætte forskellige benchmarks. Disse kan bruges til at sammenligne et specifikt udvalg af besætninger med et valgt benchmark. Når du klikker på menuen Sammenligning ser du først en oversigt over de benchmarks der allerede er sat op, ved at klikke på blyants-ikonet kan disse rettes i, der er også en "Tilføj sammenligning"-knap som kan bruges til at oprette et nyt benchmark. I bunden kan delte benchmark ses.
For at oprette en ny sammenligning klikker du på "Tilføj sammenligning" og en ny side kommer frem.
Billedet herunder kommer frem og der er flere mulige indstillinger:
- Udfyld sammenligningsnavnet
- Vælg hvilket nøgletal der skal bruges i sammenligningen
- Top procent
- Top
- Bund procent
- Bund
- Gennemsnit
Når du vælger andet en Gennemsnit skal du vælge hvilket nøgletal der skal bruges. Som eksempel kan der på billedet herunder ses at sammenligningen skal være med top 25% besætninger der har det højeste antal "Fravænnede/årsso"
Længere nede kan du vælge en filtrering som skal anvendes på besætningerne for at indgå i sammenligningen. Hvis du vælger flere egenskaber skal alle besætningerne have disse tildelt for at indgå i sammenligningen. Egenskaberne oprettes og tildeles besætninger i de to næste menuer. Se længere nede for introduktion til dette.
Du kan tilføje flere egenskaber ved at klikke på "+"-ikonet og for at fjerne en egenskab klikker du på "-"-ikonet. Du kan altid rette i dine sammenligninger.
Når du er færdig med at oprette eller redigere i en sammenligning kan du oppe i toppen klikke på "Gem sammenligning". Derudover er der også mulighed for at Kopiere, Dele eller Slette en sammenligning.
Egenskaber
I menuen Egenskaber er det muligt at oprette egenskaber som kan tildeles besætninger. Disse kan bruge til at filtrere ved oprettelse af en sammenligning eller til at filtrere besætninger ud i selve rapporten. På startsiden af Egenskaber-siden er der en oversigt over alle de egenskaber der er oprettet. Du kan redigere en egenskab ved klikke på blyant-ikonet ud for en egenskab. Til højre kan du oprette en ny egenskab ved at klikke på "Opret egenskab".
Når du opretter en egenskab skal du udfylde følgende:
- Navnet på egenskaben
- Vælge om egenskaben er unik Ja/Nej
- Om egenskaben er obligatorisk Ja/Nej
- Udfyld værdierne på egenskaben. Et eksempel kunne være lokation: Nord, Syd, Øst, Vest. Klik på "+"-ikonet for at tilføje flere og "-"-ikonet for at fjerne nogen.
Egenskaber per ejendom
Efter egenskaberne er blevet oprettet er det muligt at tildele dem til besætningerne. På denne side ser du en liste over alle besætningerne og hvilke egenskaber der er tildelt dem. En farm kan godt tildeles flere egenskaber og med blyantsikonet kan du redigere en egenskab og med skraldespandsikonet kan du fjerne en egenskab for en besætning. Hvis en egenskab er obligatorisk vil den blive vist med rød ud for de besætninger der ikke har fået den tildelt.
Når du klikker på "Tilføj" ud for en besætninger kommer et nyt vindue frem og du kan tildele en ny egenskab til besætningen. Vælg den egenskab du ønsker at tildele og derefter hvilken værdi, klik på "Tildel" når det korrekte er valgt til.
Listen over besætninger med tildelte egenskaber kan være lang, derfor er der også en filter mulighed i toppen. Det er muligt at filtrere på besætning, egenskaber og egenskabsværdier. Det er først muligt at vælge en egenskabsværdi når en egenskab er valgt.
Mål
I menuen "Mål" er det muligt at opsætte mål for de forskellige nøgletal. Dette kan bruge til at fremhæve specifikke nøgletal i rapporten. På startsiden Mål kan du se en oversigt med besætningerne. Ved at klikke på knappen kan du sætte mål for besætningen. Det er også muligt at opsætte en standard sæt måltal som er gyldigt for alle besætninger, dette gøres ved at klikke på knappen "Standard" i toppen af vinduet.
Når du klikker på Standard knappen eller ikonet ud for en besætningen kommer følgende billede frem:
Klik i en af kasserne og udfyld med det tal du ønsker. Klik på "Gem" når du har udfyldt dine ønskede mål.
Rapport
I Rapport menu kan du opsætte følgende som gør sig gældende i hele MSM:
- Cyklus type: har kan du vælge om MSM skal regne på kuld eller cyklus
- Sprog
- Ugeformat: ISO eller US
Format
I menuen "Format" kan du lave følgende indstillinger:
- Firmanavn: Skriv det navn der skal vises i siden af monitoren
- Primærfarven: vælg hvilken farve der skal være den primære
- Sekundærfarve: Vælg hvilken farve der skal være sekundær
- Logo: Der er mulighed for at uploade et logo