Her kan du oprette de foderkomponenter og foderblandinger, der benyttes i besætningen. Dette er derefter det faste foderkartotek, som du skal benytte, når du indtaster foderforbrug under "Øvrige indtastninger" og "Foder".
Ikon for Ret recept : her kan du rette komponenterne du har koblet på en komponent-recept, hvilket uddybes under afsnittet recept
Ikon for Beregn recept: hvis du har opbygget recepter med en række komponenter i, og efterfølgende ændrer komponenternes pris, energiindhold eller næringsstofindhold, så kan du klikke på ikonet, og derved genberegnes recepterne ud fra de nye ændringer.
Kode: her tildeler du komponenterne en kode. Som standard er der oprettet 7 komponenter med koden Recept. Disse kan du vælge at benytte eller du kan lave dine egne koder i bunden af vinduet på den tomme hvide linje. I eksemplet herover er der oprettet en række komponenter med egne koder og recept-koderne er benyttet som foderblandinger.
Navn: her tildeler du komponenten et navn
Som recept: ved at sætte flueben her, vælger du at denne foderkomponent skal benyttes som en recept. I eksemplet herover er Havre derved ikke en recept, men det er drægtighedsblandingen til gengæld. Dette uddybes under afsnittet Recept.
Sammensætning: ved at skrive en komponent-kode i det hvide felt lige under Sammensætning, vises hvor stor en mængde og pct. andel der er af komponenten i de andre komponenter og komponent-recepter. I eksemplet herunder ønskes at se, hvor stor en mængde og pct. andel der er af byg i de andre komponenter, og i kode 12 er der ingenting, men i Drægtighedsblandingen er både mængde og pct. lig med 40.
Hvis du ønsker at vælge registreringskolonner til eller fra, så gøres dette via ikonet . Derved bør du dog oprette dit eget layout, hvilket er uddybet under Quick guide til egne layouts.
Pris, energiindhold og næringsindhold
For hver komponent kan du registrere pris, energiindhold og næringsstofindhold. Dette gør du ved at dobbeltklikke på komponenten, hvorefter et nyt vindue åbner. I eksemplet herunder ses vinduet for Byg søer.
Gyldig fra (Dato): her registrerer du den dato, hvor du tilføjer/ændrer pris/kg, energi og næringsstofindhold
Pris/kg: her registrerer du pris/kg for den aktuelle komponent
Energi: her registrerer du energiindholdet i den aktuelle komponent
Næringsstoffer: her registrerer du indholdet af næringsstoffer i forhold til den aktuelle komponent
Næringsstofferne kan både kobles til de enkelte komponenter og på recept-komponenter. Hvis du har registreret næringsstoffer ud for alle komponenter, og derefter ser på næringsstoffer på en komponent-recept, som indbefatter nogle af komponenterne, så er næringsstofferne på en recept udregnet ud fra de tilkoblede komponenter og andel af hver komponent i recepten. Du kan også vælge selv at registrere næringsstoffer på hver recept.
Hvis pris, energi og næringsstofindhold ændrer sig, kan du tilføje ny dato og værdier i den tomme hvide linje i bunden af vinduet. Du vil stadig kunne se de gamle værdier, og programmet vil stadig huske på værdierne i forhold til datoerne, og derved sikres, at det er de rigtige værdier, som benyttes i E-kontrollens perioder. I eksemplet herunder ses dette for Byg søer. Under afsnittet Avanceret er det beskrevet, hvorledes du kan se, hvilke værdier der er gyldige/gældende på en bestemt dato.
Recept
Hvis du har valgt at sætte flueben i kolonnen Som recept, kan du koble flere komponenter på dette komponent, og derved har du oprettet en komponent-recept/foderblanding. Dette er dog kun relevant for hjemmeblandere. For at koble flere komponenter på recepten, så benytter du ikonet eller dobbeltklikker på kolonnen Sammensætning Mængde ud for den aktuelle recept-komponent. I eksemplet herunder er det recept-komponenten Drægtighedsblanding, der er koblet komponenter på.
Foderkomponent Kode: her vælger du de komponenter, som der skal kobles til recept-komponenten. Du kan se komponenterne ved at benytte eller F5-tasten
Mængden: her registrerer du hvor stor en andel (mængde) der er af hver komponent i recept-komponenten
Pct.: her udregner programmet, hvor stor en procentdel, der er af hver komponent i recept-komponenten ud fra den mængde du har registreret
Avanceret
I eksemplet herunder er kolonnerne under Variant og Gyldig variant valgt til. Kolonnerne vælger du til via og samtidig bør du gemme det nye layout med ændringerne, hvilket er uddybet under Quick guide til egne layouts.
Kolonnerne under Gyldig variant kan benyttes, hvis du ønsker at se hvilken variant/værdier (dvs. hvilken pris, energi og næringsstofindhold) der er gældende/gyldig på dags dato eller en bestemt dato. I det hvide felt lige under Gyldig variant skriver du datoen, som du ønsker at se de gyldige værdier ud fra. Hvis du ikke registrerer en dato i dette felt, vises de gyldige værdier for dags dato.
I eksemplet herunder ses drægtighedsblandingens værdier. Da den ønskede gyldighedsdato var den 01-04-14, viste den værdierne, der er indtastet den 1-1-14, da den næste værdi-ændring først er den 3-6-14, og derfor var det de indtastede værdier fra den 1-1-14 der var gyldige den ønskede dato.
Programmet vil altid huske de tidligere værdier og sørge for at de bliver brugt i de rigtige perioder på E-kontrollen.