Hvis du er ved at registrere løbninger, kan programmet godt melde fejl på den orne, som du bruger. Det kan blandt andet være, hvis der er flere orner "Aktive" eller hvis ornen ikke har fået en indgang. 


Eksempel: 

So 5828 skal løbes med orne 9999, men dette vindue dukker op, når du indtaster løbningen: 


Dette betyder, at der findes tre orner med nummer 9999, som vist. 


Du kan vælge mellem de tre orner, som er dukket op, men eftersom de to øverste har en aktiv periode, der er slut, kan du kun bruge den nederste orne. Her dobbeltklikker du på den aktive orne, hvorefter løbningen bliver accepteret.


Er det egen eller indkøbt orne skal der laves en indgang på ham ved at gå til "Søer/Orner" - "Indgang". 

Husk "Køn" er orne. 



KS orne 

Hvis ornen er indkøbt sæd, skal der hentes orner fra eksempelvis KS.

Gå til "Avl" - "Kommunikation", hvorefter du kan downloade data fra DanBred.


Et billede, der indeholder tekst

Automatisk genereret beskrivelse


Der skal være flueben i de aktuelle racer og du afslutter med at klikke "Ok".


Under "Generelt" - "Opsætning" kan du tilvælge, at du vil bruge aktive orner på løbetidspunktet:



Sæt flueben i kassen ”Orner skal være aktive på løbedatoen” og afslut med "Ok".


Hvis det stadigvæk ikke lykkes at registrere ornen ved løbning, gå til "Søer/Orner" -"Dyr" og vælg "PigVision" - "2. KS-orner"

Brug filterlinjen til at fremsøge ornen på dyrenummer eller avls id. Hvis der ikke er et tomt felt i "Periode til", skal du kontakte din sædleverandør.